Vi har haft fornøjelsen af at have 5 dedikerede praktikanter hos os i
efteråret 2023.
Asmahan Shahin, Emil Frandsen, Jakob Norlyk, BRIAN SSEGANE og Kristina Rasmussen
En stor tak til hver af jer for jeres indsats og dedikation gennem de sidste 5 måneder.
Tak for jeres bidrag og energi I har bragt til vores team.
Jeres praktikperiode nærmer sig sin afslutning, men inden de fortsætter på studiet, har vi fået udtalelser fra bl.a. Brian og Kristina om deres oplevelser hos os.
Brian deler: ” I min praktikperiode hos KT Erhvervsbyg har jeg opnået en værdifuld indsigt i byggebranchen, finpudset mine færdigheder inden for arkitekt- og andre konstruktør-kompetencer, og jeg har lært fra nogle af de bedste fagfolk i branchen. Det støttende og samarbejdende miljø har været medvirkende til både min personlige og professionelle vækst.
Hos KT Erhvervsbyg A/S har jeg oplevet den bedste vejledning, mentorskab og positive arbejdskultur, der har gjort mit praktikophold ikke kun lærerigt, men også underholdende”
Kristina tilføjer:
Jeg har fået et kendskab til en del af bæredygtighedsarbejdet samt øget mine kompetencer og færdigheder i forhold til projektering. Jeg har igennem forløbet fået lov til at være med i flere forskellige projekter, og har arbejdet med alt fra LCA, byggepladsbesøg, analyser, sende ansøgninger på Byg og Miljø, til at arbejde med projektering af tilbygninger og hal- og kontorbyggeri.
Medarbejderne hos KT Erhvervsbyg er en blandet flok, med det til fælles at de alle er hjælpsomme. Mangfoldigheden resulterer i en bred vifte af erfaring og faglig viden, der bliver delt imellem hinanden. Der er en god stemningen i huset, plads til alle og det er et godt sted at være praktikant.”