’Mammen – kun det bedste er godt nok’. Sådan lyder løftet fra Mammen, og vi ved godt, at det er rigtigt, når vi sætter tænderne i en frisk bolle med Danbo, Havarti, Danablu eller en af de mange andre gode oste. Netop ostenes høje kvalitet og gode smag er årsagen til, at virksomheden vækster voldsomt i disse år. Og derfor strammer rammerne, og der bliver hele tiden investeret i at bygge nyt og forbedre eksisterende bygninger.

Hos KTerhvervsbyg har vi tidligere bygget lager til Mammen Mejerierne. Nu er tiden kommet til at bygge en ny og topmoderne administrationsbygning på 500 kvm. i Bjerringbro.

”Vi har valgt KTerhvervsbyg til igen at bygge for os. Det har vi gjort, fordi vi deler samme opfattelse af, hvad god kvalitet er. For os er det utroligt vigtigt at vælge en samarbejdspartner, som er helt med på, hvor meget det betyder for os, at byggeriet skrider rigtigt frem, og at vi får den kvalitet, som vi forventer,” siger Lars Staunsbæk fra Mammen Mejerierne.

Mammen Mejerierne har succes med at sælge oste i Danmark og resten af verden og får løbende flere medarbejdere. Denne gang er det de stadig flere medarbejdere i administrationen, der har brug for mere plads.

”Vi er rigtig glade for at bygge for Mammen Mejerierne igen. Det er altid en særlig ære at få lov til at bygge for den samme virksomhed flere gange, og det bliver en fornøjelse at være med til at sørge for, at administrationen hos Mammen Mejerierne får rigtige dejlige faciliteter og god plads til endnu mere vækst i de kommende år,” siger Per Henriksen fra KTerhvervsbyg.

Fakta om byggeriet:

  • Ny og moderne administrationsbygning til Mammen Mejerierne, der ligger i Mammen i nærheden af Bjerringbro. Bygningen bliver på 500 m2 i 2 plan. Der er tale om en moderne og funktionel administrationsbygning i høj kvalitet. Der er gjort plads til den nye administrationsbygning ved at vælte det tidligere mejeri, som var slidt. Den nye administrationsbygning bliver trukket lidt tilbage på grunden, og foran bliver der P-pladser.

Fakta om Mammen Ost:

  • Mammen Mejerierne A/S er Danmarks næststørste mejeri målt på mælkemængde direkte fra danske landmænd. Hos hovedsædet i den jyske by Mammen nær Bjerringbro produceres et bredt udvalg af gode danske oste, som sælges i Danmark såvel som i resten af verden. I Danmark sælges ostene til landsdækkende supermarkedskæder, ostehandlere og til cateringbranchen. Vi eksporterer derudover til ca. 50 lande i hele verden.
  • Mammen Mejerierne beskæftiger i alt ca. 190 medarbejdere fordelt på de tre mejerier i Mammen, Drøsbro og Onsild alle beliggende i Midtjylland nær Bjerringbro.

 

Læs mere om Mammen Mejerierne: https://mammenost.dk/