”Bedre forståelse for topledelsens beslutninger og strategiske valg, ligesom jeg er blevet bedre til at stille begavede spørgsmål til ledelsen på baggrund af det, jeg har lært gennem uddannelsen”.
Sådan beskriver afdelingsleder for ingeniørafdelingen Morten Vindelbo det udbytte, han har fået gennem Diplomuddannelsen Engineering Business Administration (EBA).
Som afgangsprojekt udarbejdede han en større rapport, der bærer titlen ”Vejen til fremtidens kunder gennem interne optimeringer”. Rapporten tager udgangspunkt i en større mængde indsamlet data fra KT Erhvervsbyg bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i virksomheden, ligesom han også har analyseret dele af virksomhedens økonomi og strategi.
”Nogle af de konklusioner og strategiske anbefalinger, jeg er kommet frem til i min rapport, vil få indflydelse på ledelsens strategiske valg i fremtiden. Det er naturligvis en stor tilfredsstillelse for mig, at mine store anstrengelser resulterer i et noget som topledelsen ser gode perspektiver i, og som måske kan anvendes direkte i virksomheden,” siger Morten Vindelbo.
Han valgte uddannelse, fordi han synes, at strategi og ledelse er et spændende felt. Undervejs blev han forfremmet til leder af ingeniørafdelingen, og på den måde har han haft rig mulighed til at afprøve teorierne i praksis.
”Jeg har fået en meget højere grad af indsigt i dilemmaer og paradokser inden for personaleledelse. Ikke mindst har jeg lært, at mennesker er forskellige og derfor skal ledes forskelligt”.
Fra KT Erhvervsbyg skal der lyde en tak for indsatsen til Morten og et stort tillykke med uddannelsen