Vi er netop gået i gang med at opføre et nyt domicil til Kemp & Lauritzen A/S på Svanevej 8 i Kalundborg. Byggeriet, som vi udfører i totalentreprise, får et omfang på 1260 kvm. fordelt på to etager. Bygningen bliver pælefunderet for at sikre et solidt fundament til det moderne erhvervsbyggeri.
De præfabrikerede elementer monteres i disse uger og forventes færdige i næste uge, og herefter begynder vi at arbejde med taget.
Når bygningen står klar i sommeren 2026, kan Kemp & Lauritzen flytte ind i et DGNB Guld-certificeret domicil, der lever op til strenge krav inden for både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
Kemp & Lauritzen er en landsdækkende teknikvirksomhed, der leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer