Vores medarbejdere glæder sig dagligt til at få mere plads til deres skriveborde og til at kunne invitere kunder ind i et ledigt mødelokale. Vi var vokset ud af vores domicil og er derfor i gang med en tilbygning.
Opgaven er ikke anderledes end de fleste af vores kundeopgave, men måske mere udfordrende for projektchef Allan Sørensen og projektleder Jakob Norlyk, fordi der hver eneste dag går adskillige byggeledere forbi med et vurderende blik 😊.
Indtil videre er det dog kun opmuntrende bemærkninger, der er kommet.
Byggeri til tiden er vi kendt for blandt kunder og samarbejdspartnere, og vi kan da også meddele, at dette byggeri skrider planmæssigt fremad.
Vi er færdige med at montere vinduer og tag og er i fuld gang med indvendige skillevægge samt VVS, el og ventilation.
Udenfor bygningen gør vi alt for at arbejde ”med” vandet i stedet for ”imod” og det betyder bl.a., at vi har etableret et LAR-anlæg i området, hvor vi skal have parkeringspladser. Vi bruger sten til belægning og desuden 700 kvm. græsarmering.