Det er skræmmende at overvære en person få hjertestop, men det er mere skræmmende ikke at vide, hvad man skal gøre. Derfor har vi tilbudt alle vores medarbejdere et førstehjælpskursus, som vi har afholdt over to fredage med efterfølgende hjerterigtig frokost🥗

Vi betragter det som medarbejderpleje at sikre, at vores ansatte er godt forberedte, hvis der skulle opstå en nødsituation her i virksomheden eller på nogle af vores byggepladser. Med vished om, at de kan reagere hurtigt og effektivt, vil de føle sig mere trygge og være på forkant af situationer, som ingen ønsker at opleve.

På kurset lærte alle om hjertelungeredning og brug af hjertestarter – begge dele afprøvet på dukker. For nogle var der blot tale om en genopfriskning af eksisterende viden, mens andre var på førstehjælpskursus for første gang.

Tak til Hjertevagt for nogle spændende og lærerige dage.