Vi har netop haft rejsegilde hos ScanPipe, og de mange fremmødte frekventerede ivrigt pølsevognen, mens de lyttede til taler fra René Outzen, CFO hos Scandpipe og Per Henriksen, der er vores CEO.

Det er fjerde gang vi bygger for Scanpipe, der har hoveddomicil i Odense og er landets største grossist med speciale i vand og afløb. Byggeriet, der er på 1.300 kvm., er inspireret af engelsk industriarkitektur fra det 19. århundrede. Hovedbygningen vil indeholde kontor og foredragssal samt håndværkerbutik, og desuden bygger vi en mindre værkstedsbygning på 370 kvm.

Aktuelt er vi i gang med murværk, tag og de indvendige gulve. Ifølge vores projektchef Per Mathiasen skal byggeriet stå færdigt i foråret 2025