Entreprenørvirksomheden KT Erhvervsbyg vandt budrunden, da pensionsselskabet Velliv skulle bruge en totalentreprenør til opførelse af et større logistikcenter i Brøndby. Nu er det første spadestik taget til et helt særligt byggeri.

I forbindelse med udbuddet stillede Velliv krav om at holde CO2-udledningen på 10,5 kg per kvm., men KT Erhvervsbyg har formået at reducere udledningen til mellem 7 og 8 kg per kvm.

Ejendomsdirektør Solveig Rannje fra Velliv understreger, at pensionsselskabet engagerer sig aktivt i bæredygtighed og arbejder målrettet på at bidrage til den grønne omstilling. Det overordnede mål er at opnå en klimaneutral investeringsportefølje senest i 2040.

”Derfor stiller vi krav i vores udbud, og derfor tillægger vi det naturligvis stor vægt, når en entreprenør kommer med løsninger, der udleder endnu mindre, end vi har stillet krav om,” siger Solveig Rannje.

Byggeriet, der omfatter ca. 25.000 kvm, heraf 1.600 kvm. administration, vil blive bæredygtigheds-certificeret til DGNB Guld.

KT Erhvervsbyg, fortæller, at valget af limtræ som bærende tagkonstruktion og et facademateriale, der er fremstillet af blandt andet genbrugsstål, især har været medvirkende til at reducere CO2-udledningen på byggeriet.
”Men vi har ikke alene tænkt bæredygtighed ind i byggeriet på
miljøområdet, men også på det sociale område. Vi samarbejder med en række socialøkonomiske virksomheder, der ansætter socialt udsatte mennesker, og de vil bidrage til vores byggeprojekt i Brøndby. Det kan være som hjælp med affaldssortering, som bidrager til en større grad af cirkulær økonomi i projektet

Desuden er der tænkt på arbejdsmiljøet for de mennesker, der skal arbejde i bygningen, når den er færdig. Bygningens design bidrager til et optimeret dagslysindfald i lagerområderne, da forskning viser, at dette har positiv indvirkning på sygefravær.

KT Erhvervsbyg forventer at aflevere det færdige byggeri medio 2026. Det nye logistikcenter vil være lejet ud til STARK, og det vil opfylde alle krav til et højautomatisk og fleksibelt lager.

Yderligere information: Salgschef Henning Good, KT Erhvervsbyg, mobil 21213020.