Taulov Dry Port fortsætter nu udviklingen af Prinsessens Kvarter i Taulov med opførelsen af nyt stort lager- og logistikbyggeri. KT Erhvervsbyg fik totalentreprisen efter projektet havde været i udbud. Med opførelsen indledes sidste etape af det store generiske lagerbyggeri, hvor de første 49.300 m2 allerede er under opførelse. Det kommende byggeri udgør samlet set 9.846 m2 fordelt på seks generiske sektioner med en indvendig frihøjde på 8,5 meter.
Det er ikke første gang at vi hos KT Erhvervsbyg bygger for TDP. Sidste år opførte vi et nyt domicilbyggeri til virksomheden Uniscrap, der nu er flyttet ind i deres nye faciliteter med administration, værksted og lager i Taulov Dry Port.
Vores CEO, Per Henriksen, siger om det nye byggeri:
”Det er et stort og spændende projekt, hvor vi kan trække på vores stærke kompetencer inden for moderne lager- og logistikbyggerier i den større skala. Det er anden gang, vi bygger for Taulov Dry Port, som bliver et af Europas førende transportknudepunkter med ”state of the art” transport- og logistikcentre. Vi er godt i gang med projekteringen af det nye byggeri og ser frem til at levere en veldrevet byggeproces – og et flot byggeri, der er klar til indflytning i april 2021”
FSG Foods’ nye domicil og lager
En del af det nye byggeri bliver domicil for den svenskejede fødevarekoncern FSG Foods, som i efteråret 2019 besluttede at samle sine aktiviteter i et nyligt opført domicil med tørvarelager, køle- og frostlager samt kontor i Taulov Dry Port.
Samlet set udgør sidste etape 9.846 m2, og byggeriet opføres i seks generiske sektioner á 1.641 m2 og med 8,5 meter indvendig frihøjde.
Fra Taulov Dry Port lyder det:
”Med opførelsen af næste etape af vores generiske lager- og logistikbyggeri sætter vi os markant på markedet for moderne og fleksible lagerfaciliteter med central beliggenhed”, siger Jesper Gemmer, Projektdirektør i Taulov Dry Port.
I KT Erhvervsbyg glæder vi os til at bidrage til områdets videre udvikling.