Sammen med ejendomsselskabet Nrep vil KT Erhvervsbyg skabe fremtidens logistikcenter i Brabrand ved Aarhus. En del af logistikcenteret er allerede udlejet i de kommende 15 år til den globale logistikvirksomhed DHL.
NREP har i den forbindelse købt en nyopført ejendom på godt 6000 kvm. af vores udviklingsselskab PCM Invest, og vi vil frem til 2026 opføre endnu et byggeri med 7500 kvm. lagerfaciliteter.
”Vi er meget glade for det samarbejde, vi har indgået med NREP og ikke mindst for, at vi i KT Erhvervsbyg nu skal opføre et tidssvarende logistikcenter i den størrelsesorden. Der vil blive lagt vægt på moderne logistikløsninger, og bæredygtighed vil få en central rolle i hele processen – bl.a. med fokus på CO2-reducerende teknologier og materialer,” fortæller Per Henriksen, der både er direktør i PCM Invest og adm. direktør i KT Erhvervsbyg.

Med en placering tæt op ad motorvej E45 og blot ni kilometer fra Aarhus, er logistikcenteret i Brabrand optimalt placeret for både national og international distribution.

Vi vil gerne sige tak til vores stærke samarbejdspartner NREP for et godt og konstruktivt samarbejde.