Efter 30 års succes
I byggefirmaet Kurt Therkildsen A/S i Give gik Kurt Therkildsen på pension. Men ikke ret længe. Efter få måneder kriblede det nemlig igen i Kurts fingre.
I samarbejde med Per Henriksen og Chresten Moos Petersen, startede KT Erhvervsbyg – et helt nyt forretningskoncept, idet den nye entreprenørforretnings fokus udelukkende lå indenfor erhvervsbyggeri.
Det var helt fra starten hovedtanken, at firmaet ikke skulle ikke have sine egne håndværkere – og det var i virkeligheden det, der gjorde, at de 3 partnere havde lyst til at starte virksomheden. Det var desuden på daværende tidspunkt sjældent set i den danske byggebranche, at entreprenørvirksomheder specialiserede sig i en grad som denne. Men de 3 partnere var ikke i tvivl. Profilen skulle være skarp og differentieringen stor. Og det blev den. Efter blot 2 år omsatte KT Erhvervsbyg for 100 millioner kroner.
Siden har virksomheden realiseret sin målsætning om en omsætningssvækst på 20%. Specialisering og den skarpe profil har givet pote. I dag er KT Erhvervsbyg A/S en anerkendt entreprenør kendt for sit speciale indenfor erhvervsbyggeri og industribyggeri.