Sidste uges rejsegilde hos Aduro var velbesøgt med mere end 100 engagerede deltagere. De kunne bl.a. lytte til Aduros grundlægger og CEO Christian Skovbo, da han fortalte om, hvordan arkitektur og materialevalg i byggeriet afspejler Aduros fokus på ægthed og produktkvalitet.
Vores projektchef Per Mathiasen Østergård Mathiasen kunne bidrage med en række tekniske fakta om byggeriet, der har facader af beton med bræddestruktur kombineret med teglfacader som ophængt murværk.

Aduros nye domicil i Viby ved Aarhus udgør 5000 kvm. administration, 2000 kvm. lager og 1600 kvm. kælder. Aduro udvikler, producerer og markedsfører brænde-, pille- og hybridovne og har opnået en position blandt Europas fem største brændeovnsproducenter. Mere end 450.000 europæere har en Aduro-ovn i deres hjem.
Byggeriet følger tidsplanen, og vi forventer at aflevere det i første kvartal 2025.