Et samarbejde mellem SocialCraft og KT Erhvervsbyg giver overskud i forhold til både den miljømæssige og sociale bæredygtighed.

I flere omgange har vi haft besøg af en række smilende medarbejdere fra SocialCraft, som med stort engagement og smittende glæde har hjulpet med at rydde op på vores byggepladser og løftet dem til et nyt niveau.

For nylig kom de på besøg med hele fire personer på vores byggeplads ved System Transport Lifestyle Logistics A/S i Vejle, og her håndterede de med sikker hånd det byggeaffald, der under byggeprocessen bliver overset af de forskellige aktører.

Mange tak for værdifuld hjælp til SocialCraft, der er en socialøkonomisk virksomhed, som hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ud fra den vision, at der skal være plads til alle i arbejdsfællesskabet