Vi er begejstrede for at annoncere, at endnu en kontrakt er underskrevet.
Denne gang har vi fået den fantastiske mulighed at bygge for Aduro
på Hasselager Álle i Viby.
I øjeblikket befinder Aduro sig på Beringvej i Hasselager, men de kan se frem til at rykke ind i et splinternyt domicil på 8.500 m2.
Domicilet vil bestå af 4.900 m2 administration, 1.600 m² P kælder og 2.000 m2 lager.
Hele byggeriet vil blive opført i betonelementer som bærende hovedsystem – facader opføres fortrinsvis med ophængt murværk med tegl fra Strøjer og partielt med ”Tombac” friser samt betonelementer på lagerbygningen med vandret bræddestruktur.
Bygherre har sammen med C.F. Møller Architects stået for design af deres kommende domicil, og der er tænkt over detaljerne og sammensætning af materialerne
Vi er i gang med projekteringsarbejdet, hvor der lægges stor vægt på lækre detaljer, herunder mekaniske skodder i Tombac materialer.
Opstarten er planlagt til Q2 2024, og vi glæder os meget til at se dette imponerende projekt tage form.
Tak for tilliden, Aduro.