Indvielsen af vores 1300 kvm. nye tilbygning blev alt det, vi havde håbet på – og lidt til. En solskinsdag fyldt med interesse, nysgerrighed, gode samtaler samt gensyn med kunder, underleverandører og andre venner af huset.
At mærke jeres opbakning og interesse minder os om, hvorfor vi gør det, vi gør: Vi bygger ikke bare erhvervsbyggerier – vi bygger muligheder og relationer.
Tak for jeres tid, energi, grin og gode ord – og ikke mindst, tak for alle gaverne. Vi glæder os til at bygge videre – både på specifikke projekter og på relationerne.