Vejecelleproducenten Eilersen har valgt KT Erhvervsbyg til byggeriet af virksomhedens nye lager og administration.
KT Erhvervsbyg forestår byggeriet af nyt kontordomicil for Eilersen koncernen. Koncernen har siden 1969 produceret robuste sensorer til måling af kraft og vægt.
Sensorerne er patenterede og forhandles globalt, hvilket har skabt gode resultater for virksomheden, der nu står overfor en udvidelse af kontorfaciliteterne i Danmark.
KT Erhvervsbyg opfører i den forbindelse et nyt 1200m2 kontordomicil, der i fremtiden skal huse administration, lager og produktion i Kokkedal.
Vi er glade for at kunne hjælpe Eilersen på vej. Projektet startes uge 14, og forventes afleveret i uge 38.