KT Erhvervsbyg A/S er gået i gang med terrænarbejdet på en 95.000 kvm. stor grund i Espergærde. Her opfører vi for Verdion et byggeri på ca. 26.000 kvm., som bliver det største i Espergærde. Verdion har udlejet byggeriet til SÆTHER, der distribuerer internationale mærkevarer inden for duft, makeup, hår- og hudpleje.
Lager og administration til SÆTHER
Byggeriet omfatter 23.000 kvm. lagerhaller, 2500 kvm. mezzanin og 1500 kvm. administration. Det skal certificeres til DGNB Guld og forventes afleveret i 2. kvartal 2026.
Grønne arealer og nyt naturområde
Grunden rummer 55.000 kvm. grønt areal, hvoraf omkring 32.000 kvadratmeter bliver offentligt tilgængeligt. Yderligere 6.200 kvadratmeter er afsat til et nyt naturområde i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. En eksisterende sø flyttes til området og fordobles i størrelse til 3.100 kvm. Verdion vil understøtte og forbedre biodiversiteten omkring søen.

