Byggeriet af Vellivs nye erhvervsprojekt i Brøndby bevæger sig støt fremad, og vi er nået til en fase, hvor der virkelig sker noget bag facaden.
Klimaskærmen er tæt på at være lukket, og det betyder, at vi nu øger tempoet indvendigt.

Inde i bygningen arbejder de tekniske fag parallelt. Sprinklerinstallationerne bliver monteret, elinstallationerne breder sig med både forsyninger og kabelsystemer, og i de områder, der allerede er lukkede, er apteringen i fuld gang. Her tager rummene form med gipsvægge, lofter, skakte og forberedelser til de mange tekniske føringsveje.

Det er en fase, der kræver tæt koordinering, og vi er stolte af, hvor godt samarbejdet mellem vores team, rådgivere og underentreprenører fungerer. Fremdriften kan mærkes hver dag, og bygningen begynder for alvor at vise sit potentiale.
Projektet på 24.000 kvm. er et af vores større erhvervsbyggerier, og vi sætter stor pris på den tillid, Velliv har vist os hele vejen igennem projektet. En stor tak til holdet og til vores samarbejdspartnere for en stærk indsats – både på byggepladsen og bag skrivebordene.