LOXAM, der er Danmarks største udlejer af maskiner til byggepladser, skal have nye faciliteter i Horsens. Vi skal således bygge 850 kvm. værksteds- og udleveringsfaciliteter samt kontorer til virksomheden, som har afdelinger 37 forskellige steder i Danmark.
Udover byggeriet på de 850 kvm. skal vi etablere 3600 kvm. belægning. Dele af bygningen bliver i Loxams karakteristiske røde farve med hvid som kontrastfarve. Den skal opføres i stålspær med sandwichpaneler og belægningen udenfor bliver i Coloc-sten.
Aktuelt er vi i gang med bundopbygning og udvendig kloak samt beton til fundamenterne. Vi forventer at aflevere det færdige byggeri til Loxam i 4. kvartal i år.