Det hører trods alt til undtagelserne, at vi holder rejsegilde i flere etaper. Men det var tilfældet i Espergærde, hvor vi er i gang med at opføre byens største byggeri på 27.000 kvm. for Verdion, der er logisk- og ejendomsinvestor.
En tredjedel af byggeriet har nu tagkonstruktion, og de knap 100 fremmødte nød eftermiddagens rejsegilde, mens de lyttede til taler fra repræsentanter for Verdion og fra borgmester i Helsingør Benedikte Kiær.
Et flertal af de fremmødte var medarbejdere fra virksomheden SÆTHER, der er kommende lejer af byggeriet. Medarbejderne fik en rundvisning på byggepladsen og fik lidt at vide om den kommende elementmontage og om, hvordan vi vil færdiggøre projektet i etaper.