KMC er en af vores gode kunder gennem mange år og mange byggerier.
Forleden kunne vi fejre rejsegilde på endnu et byggeri i Brande, hvor vi opfører ca. 4.000 m² produktionsfaciliteter, der vil fordoble virksomhedens kapacitet.
På dagen fortalte CEO Jesper Burgaard fra KMC Amba om virksomhedens status og planer for fremtiden.
Vi er nu halvvejs i byggeriet, som kræver præcis og minutiøs planlægning, fordi KMC er i drift under hele processen. Den første bygning er snart klar til overdragelse, mens den sidste del endnu ikke er rejst. Endelig aflevering forventes som aftalt i november 2026.
KMC – det tidligere Kartoffelmelcentralen – er et kooperativ ejet af danske kartoffelstivelsesavlere. I mere end 90 år har de dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri i mere end 80 lande.