Oliver Jensen starter som Bæredygtighedsleder. Som nyuddannet bygningsdesigningeniør skal han styrke vores arbejde med LCA og DGNB i tæt samarbejde med resten af vores bæredygtighedsafdeling.

Benjamin Skibby starter som VVS-ingeniør. Med sit speciale i bæredygtigt energidesign skal han løfte vores rådgivning inden for bygningsenergi, indeklima og installationer.

Kenneth Krogh Christensen starter som byggeleder. Han har i sin bachelor haft fokus på erhvervsbyggeri og har bl.a. kigget på, hvordan man erstatter beton med limtræ – kombineret med udvidet 3D-modellering.

De er alle tidligere praktikanter, og vi er glade for at blive bekræftet i, at vores praktikforløb skaber værdi for begge parter, samt at vi nu får glæde af deres viden på fuld tid.
Tag rigtig godt imod dem.