Jul og nytår nærmer sig, og hos KT Erhvervsbyg ser vi tilbage på et år, hvor vi igen har mærket stor opbakning fra både kunder og samarbejdspartnere. Den tillid og støtte betyder meget for os og er med til at skabe fundamentet for de projekter, vi hver dag bygger på i hele landet.
I julens ånd ønsker vi at sende noget af den støtte videre til dem, der har mest brug for den. Derfor har vi igen i år valgt at undlade at indkøbe og distribuere de traditionelle julegaver og i stedet donere et beløb til Julehjælpen og Julemærkehjemmet. To organisationer, som på hver deres måde gør en forskel for børn og familier i en sårbar situation.
Vi håber, at vores beslutning vil blive taget godt imod, og at den kan være med til at skabe lidt ekstra lys og varme dér, hvor hverdagen kan være svær.
Tak for et godt samarbejde i året, der snart er gået – og rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle